august 21, 2019
3D illustrationer af Altech produkter.
Øland har lavet en håndbog for håndværkere, der arbejder med gennemføring af kabler, rør og kanaler i byggeriet. Disse gennemføringer skal brandsikres i henhold til lovgivningen, for at standse eller forsinke udbredelsen af brand. 3-D visualiseringerne af hver enkelt type af gennemføring viser hvordan arbejdet skal udføres korrekt ved brug af Altech brandhæmmende produkter.
Byggepladsers arbejdsmiljø er af ret forskellig beskaffenhed, men i de fleste tilfælde ret hektiske og støjende omgivelser. For at sikre en hurtig, enkel og engagerende forståelse af de brandhæmmende løsninger, var det derfor vigtigt at minimere tekstmængden og fokusere på præcise og meget vellignende billeder. På den måde kan håndbogen bruges effektivt af alle typer medarbejdere i de fleste former for arbejdsmiljø.
Udover anvendelsen som manual for byggebranchen, er håndbogen også branding af Altech for den rette målgruppe og dermed indirekte et salgsværktøj.