Mette Riisager har som berider brug for at profilere sig som seriøs sportsudøver og underviser. Hestesport er ikke alene en meget fysisk og mentalt krævende sportsgren, den er også i høj grad forbundet med show, performance og visuel fremtoning. Derfor har Mette Riisager valgt et logo, som både udtrykker noget traditionelt og samtidig har en enkel, moderne, grafisk gennemslagskraft, der fungerer både som broderi på dækken, som skilt på traileren, på visitkort og på skærm til facebook og hjemmeside.
Samtidig er Mette Riisager også meget bevidst om at styrke sin troværdighed med en hjemmeside og ved at være synlig på de sociale medier. Hjemmesiden har alle relevante oplysninger om forretningen Riisager Dressage og den er koblet med facebook, så der automatisk er friske nyheder og interaktion.